Zazen Roku 5 - Mazu Daoyi

Mazu Daoyi (709-88) betragtes af mange som den egentlige grundlægger af Zen i Kina. Det er hans stil, hans svar på spørgsmål og hans skole, Hongzhou skolen i den nuværende Jiangxi provins, som skabte den Zen buddhisme, vi kender i dag. Mazu var den mest fremtrædende elev af Zen mesteren Nanyue Huairang (677-744), som igen var elev af Den 6. patriark Huineng (638-713).

Mazu var den første, som brugte en "opvågningsstok" (keisaku) i Zen træningen, når munkene i døsede hen i meditations hallen. Han er den Zen mester, som alle de efterfølgende store Zen mestre i Tang dynastiet (618-907) står på skuldrene af.

Det siges om Mazu, at hans fremtræden var ret usædvanlig, han gik som en okse, og havde et blik som en tiger. Når han rakte tungen ud, kunne den nå næsetippen; på hans fodsåler formede venerne en cirkel på hver fod. Han blev kendt for at fremhæve den pludselige erkendelse og for at sige: "Bevidstheden er Buddha", og "Dette sted er netop den sande virkelighed".

En dag spurgte hans lærer Huairang: "Hvorfor sidder du der i zazen?" Mazu svarede: "Fordi jeg ønsker at blive en Buddha." Huairang tog derpå en mursten og begyndte at polere den foran Mazus hytte. Mazu spurgte: "Hvorfor gnider du på den mursten?" Huairang svarede: "Jeg polerer den for at lave et spejl." Mazu sagde da: "Hvordan kan man lave et spejl ved at polere en mursten?" Da kom det fra Huairang: "Hvis man ikke kan lave et spejl ved at polere en mursten, hvordan kan man så blive en Buddha ved at praktisere zazen?"

Mazu spurgte nu: "Hvad skal man da gøre?" Huairang sagde: "Når man sætter en okse foran en kærre, og kærren ikke bevæger sig, hvem skal da piskes kærren eller oksen?" Mazu svarede ikke. Så fortsatte Huairang: "Er dit formål at lære zazen eller at sidde som en Buddha?"

"Hvad angår zazen er zazen hverken at sidde eller at ligge. Hvad angår at sidde som en Buddha, så har Buddha ingen bestemt form. I den dharma, hvor man ikke opholder sig ved noget, er det bedst, at man hverken griber efter eller afviser noget. Hvis man prøver at sidde som en Buddha, dræber man Buddha. Hvis man hænger sig i sin zazen form, realiserer man aldrig dens essens."

Da Mazu hørte dette, var det, som om han stod ansigt til ansigt med Buddhanaturen. Han bukkede og spurgte: "Gennem hvilken bevidstheds indstilling kan jeg da opnå det samadhi, som ikke har noget bestemt træk (animitta-samadhi: ubetinget eller formløs samadhi)."

Huairang sagde: "Hvis du meget seriøst følger den grundliggende bevidstheds metode, er det som at plante frø. Når jeg dernæst forklarer det

essentielle ved dharmaerne, er det som regn fra himlen. På grund af dit årsagsbestemte naturtalent vil du helt sikkert se vejen."

Mazu spurgte igen: "Hvis vejen er uden kendetegn, hvordan kan den så ses?" Huairang svarede: "Den grundliggende bevidstheds dharma øje kan se vejen. Det er det samme med det samadhi, som ikke har noget bestemt træk.

Mazu spurgte så: "Er der opnåelse og ikke-opnåelse?" Huairang sagde: "Hvis man betragter vejen med hensyn til at opnå eller ikke og at samle eller sprede, så ser man ikke vejen. Lyt nu til dette vers:

Den grundliggende bevidsthed indeholder forskellige frø

Når de får regn, spirer de

Samadhis blomstring er uden kendetegn

Hvordan kan der være tale om at opnå eller ikke opnå."

I Hjerte Sutraen (Prajnaparamita Hridaya) siges det meget klart: "Ingen erkendelse og opnåelse og ingen ikke-opnåelse." Det er selvfølgelig et paradoks for den, der praktiserer zazen med henblik på at opnå en erkendelse eller at blive oplyst. Men denne modsigelse er der en helt naturlig løsning på, som kommer til én, når man gennem erfaring opdager, at selve ønsket om at opnå noget netop er en hindring for at realisere Buddhanaturen. Dermed vil kvaliteten af ens zazen ændre sig.