Zazen Roku 5 - Mazu Daoyi
Mazu Daoyi (709-88) betragtes af mange som den egentlige grundl¾gger af Zen i Kina. Det er hans stil, hans svar pŒ sp¿rgsmŒl og hans skole, Hongzhou skolen i den nuv¾rende Jiangxi provins, som skabte den Zen buddhisme, vi kender i dag. Mazu var den mest fremtr¾dende elev af Zen mesteren Nanyue Huairang (677-744), som igen var elev af Den 6. patriark Huineng (638-713).
Mazu var den f¿rste, som brugte en "opvŒgningsstok" (keisaku) i Zen tr¾ningen, nŒr munkene i d¿sede hen i meditations hallen. Han er den Zen mester, som alle de efterf¿lgende store Zen mestre i Tang dynastiet (618-907) stŒr pŒ skuldrene af.
Det siges om Mazu, at hans fremtr¾den var ret us¾dvanlig, han gik som en okse, og havde et blik som en tiger. NŒr han rakte tungen ud, kunne den nŒ n¾setippen; pŒ hans fodsŒler formede venerne en cirkel pŒ hver fod. Han blev kendt for at fremh¾ve den pludselige erkendelse og for at sige: "Bevidstheden er Buddha", og "Dette sted er netop den sande virkelighed".
En dag spurgte hans l¾rer Huairang: "Hvorfor sidder du der i zazen?" Mazu svarede: "Fordi jeg ¿nsker at blive en Buddha." Huairang tog derpŒ en mursten og begyndte at polere den foran Mazus hytte. Mazu spurgte: "Hvorfor gnider du pŒ den mursten?" Huairang svarede: "Jeg polerer den for at lave et spejl." Mazu sagde da: "Hvordan kan man lave et spejl ved at polere en mursten?" Da kom det fra Huairang: "Hvis man ikke kan lave et spejl ved at polere en mursten, hvordan kan man sŒ blive en Buddha ved at praktisere zazen?"
Mazu spurgte nu: "Hvad skal man da g¿re?" Huairang sagde: "NŒr man s¾tter en okse foran en k¾rre, og k¾rren ikke bev¾ger sig, hvem skal da piskes k¾rren eller oksen?" Mazu svarede ikke. SŒ fortsatte Huairang: "Er dit formŒl at l¾re zazen eller at sidde som en Buddha?"
"Hvad angŒr zazen er zazen hverken at sidde eller at ligge. Hvad angŒr at sidde som en Buddha, sŒ har Buddha ingen bestemt form. I den dharma, hvor man ikke opholder sig ved noget, er det bedst, at man hverken griber efter eller afviser noget. Hvis man pr¿ver at sidde som en Buddha, dr¾ber man Buddha. Hvis man h¾nger sig i sin zazen form, realiserer man aldrig dens essens."
Da Mazu h¿rte dette, var det, som om han stod ansigt til ansigt med Buddhanaturen. Han bukkede og spurgte: "Gennem hvilken bevidstheds indstilling kan jeg da opnŒ det samadhi, som ikke har noget bestemt tr¾k (animitta-samadhi: ubetinget eller forml¿s samadhi)."
Huairang sagde: "Hvis du meget seri¿st f¿lger den grundliggende bevidstheds metode, er det som at plante fr¿. NŒr jeg dern¾st forklarer det
essentielle ved dharmaerne, er det som regn fra himlen. PŒ grund af dit Œrsagsbestemte naturtalent vil du helt sikkert se vejen."
Mazu spurgte igen: "Hvis vejen er uden kendetegn, hvordan kan den sŒ ses?" Huairang svarede: "Den grundliggende bevidstheds dharma ¿je kan se vejen. Det er det samme med det samadhi, som ikke har noget bestemt tr¾k.
Mazu spurgte sŒ: "Er der opnŒelse og ikke-opnŒelse?" Huairang sagde: "Hvis man betragter vejen med hensyn til at opnŒ eller ikke og at samle eller sprede, sŒ ser man ikke vejen. Lyt nu til dette vers:
Den grundliggende bevidsthed indeholder forskellige fr¿
NŒr de fŒr regn, spirer de
Samadhis blomstring er uden kendetegn
Hvordan kan der v¾re tale om at opnŒ eller ikke opnŒ."
I Hjerte Sutraen (Prajnaparamita Hridaya) siges det meget klart: "Ingen erkendelse og opnŒelse og ingen ikke-opnŒelse." Det er selvf¿lgelig et paradoks for den, der praktiserer zazen med henblik pŒ at opnŒ en erkendelse eller at blive oplyst. Men denne modsigelse er der en helt naturlig l¿sning pŒ, som kommer til Žn, nŒr man gennem erfaring opdager, at selve ¿nsket om at opnŒ noget netop er en hindring for at realisere Buddhanaturen. Dermed vil kvaliteten af ens zazen ¾ndre sig.